Grundlovstale Skydebanevænget i Stege

Grundloven er 160 år, og den fejre vi i dag, med taler landet over og også her på Møn, som vi socialdemokrater i Vordingborg Kommune har tradition for.

 Er der nu grund til at fejre denne gamle lov, der senest blev revideret i 1953?

Det syntes jeg nu nok der er. Landets grundlov giver os alle muligheden for at tage aktivt del i samfundets demokratiske processer.  En ret som ikke findes over alt på jorden.

I 1953 nedlage man Landstinget – og samtidig ændredes tronfølgeloven, så der indførtes kvindelig arvefølge til tronen,  dog har drengebørn stadig fortrinsret til tronen. 

På søndag skal vi så til stemmeurnerne.  Ikke fordi vi skal stemme om en ny og måske mere moderniseret grundlov, men fordi vi skal stemme for ligeberettigelse mellem kongehusets børn.  Således at også piger som de førstefødte har den legitime ret til at blive regent uafhængig af om der senere måtte blive født drengebørn.

Der skal ikke herske tvivl om at der naturligvis skal være ligestilling også i Kongehuset – men for mig virker det lidt besynderligt, at vi med en kronprins og hans førstefødte, som er en dreng, skal forholde os til dette spørgsmål, der reelt ikke bliver aktuelt de første 80 år, såfremt både Kronprinsen og hans søn ellers lever lige så længe, som det er kutymen i det danske kongehus. 

Jeg oplever næsten at det er misbrug af vælgerne og institutionen om folkeafstemninger.  Næh måske burde vi have kunne tage stilling til en ny grundlov, der forholdt sig til det faktum, at de demokratiske spilleregler siden 1972 har ændret sig væsentlig i den stadigt mere globaliserede verden.

For på søndag skal vi også beslutte os for, hvem vi ønsker, der skal repræsentere os i europarlamentet.   Og det er jo her, at flere og flere væsentlige beslutninger med betydning for vores dagligdag bliver taget. 

Det drejer sig om alt fra Miljøpolitik, over arbejdskraftens frie bevægelighed til spørgsmål om opholdstilladelse. Senest har vi i pressen kunne følge med i, hvordan kommissær Marianne Fisher Boel fastholder Metock – dommen på trods af den Danske regerings patetiske modstand. Således har unionsborgere og deres familiemedlemmer ret til at færdes og opholde sig frit på en medlemsstats område – også familiemedlemmer, som er tredjelandsstatsborgere – der er indrejst i værtsmedlemsstaten, inden de blev ægtefæller til en unionsborger".

Dette er for mig naturligt, at vi i et samfund som det danske, skal følge disse regler.  Og når vi så samtidig er vidende om, at vi på trods af den økonomiske krise både på kortere og længere sigt vil komme til at mangle arbejdskraft, så skal vi da ikke forhindre arbejdskraftens frie bevægelighed.  Nej måske skulle vi snare bevidst arbejde på, at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, samtidig med at vi naturligvis skal uddanne vore egen unge, så de bliver kvalificerede til overtage de ledige jobs.

I Vores kommune skal vi forholde os til en vandplan, en Natura 2000- plan, og  handlingsplaner for realiseringen af disse planer efter miljømålsloven, en Natura 2000-skovplan alle disse har deres oprindelse i EU.  Ikke at der er noget i galt i det, tvært imod – hvis det skal virke. Men reelt er det altså afgørelse truffet i Bruxelles, der har afgørende indflydelse på forholdene i vores kommune, og ikke visioner hos den siddende regering eller folketing.  

Alene vandmiljømålsplanen vil komme til at koste os tæt på 1 mia. kroner, og det er jo trods alt en slat, når vi tænker på de udfordringer der i øvrigt er med at give børn og unge en god uddannelse og passe de gamle.

Når jeg så bringer disse eksempler i spil, så er det alene for at gøre opmærksom på det forhold, at her spiller EU – en overparlamentarisk rolle.  En rolle, der ikke er indskrevet i vores nuværende grundlov.  Og jo mere indflydelse EU får på den grundlæggende lovgivning, des mindre bliver der reelt til overs til det nuværende folkestyre i Danmark.

I 2007 – for næsten 3 år siden blev landets nye større kommuner en realitet. At vi skulle have nye og større kommuner blev besluttet af Folketinget. Da kommunerne kun i begrænset omfang er nævnt i Grundloven, kunne dette ske uden forudgående debat med borgerne.

Grundlovens bestemmelse i § 82 om den kommunale selvstyreret går næsten i en omtrent uændret formulering tilbage til Junigrundloven af 1849 og lover, at Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Dengang var det danske lokalstyre både i byerne (købstæderne) og på landet (sognene) blevet demokratiseret, men det var næppe denne demokratisering, der var baggrund for indføjelsen af selvstyreløftet.

Når jeg så dagligt oplever, at vi i større og større omfang bliver detailstyret fra Christiansborg, ja så kunne jeg godt tænke mig, at netop det lokale selvstyre fik en udtømmende behandling i en ny grundlov – således at vi ikke gentagende gange ser os trynet af en regering med snævre bureaukratiserende regler, der ikke har fokus på fællesskabet men alene på den stærkes ret til egen vinding.   Så mon ikke det var på tide, at vi tog en reel drøftelse af indholdet i vores riges grundlov – i stedet for alene at skulle forholde os til om Prins Christian om 70 -80 år skal efterfølges af en datter eller søn.

Lokalt arbejder vi med demokratiseringsprocesser. Et område der ikke er lige til og hvor mange har store forventninger, som kan være svære at imødekomme.  Som socialdemokrater arbejde vi for et ægte nærdemokrati, hvor borgerne har mulighed for at være med i det lokale demokrati.   Det skal give glæde og engagement hos borgerne.  Og netop dette kan være med til at give en masse ekstra ressourcer til kommunen, og kvalificerer politikernes beslutningsgrundlag, når kommunen skal udvikles. Vi skal hele tiden arbejde med at blive bedre til at kommunikere og sikre en levende dialog med borgerne. Det sker gennem de 17 lokalråd, ældrerådet, foreningslivet, handicaprådet, integrationsrådet og på borgermøder, hvor også borgere, der ikke er engageret andre steder, får mulighed for at være med i dialogen.

 For politikken skabes der, hvor virkeligheden møder visionerne.

I 1780’erne under en Franske revolution var slagorden Frihed, Lighed og Broderskab. Det var en tid, hvor borgerne gjorde op med den herskende klasses selvtilstrækkelighed og magtarrogance, hvor de syltede sig selv ind i fantasiverdener langt fra virkeligheden, og den fattigdom som største parten levede i.  For Socialdemokraterne er de grundlæggende værdier frihed, lighed og solidaritet. Disse værdier udspringer alle af forståelsen af, at det enkelte menneske er unikt og uerstatteligt.

Trods de 3 ords historiske aner fra den franske revolution i 1780’erne kunne de efter min mening meget godt danne grundlag for en ny Dansk Grundlov.

God Grundlovsdag.