Vordingborg Kommune har økonomiske udfordringer

På lige fod med mange andre kommuner i Danmark har Vordingborg Kommune økonomiske udfordringer, hvilke betyder at vi skal se på hvordan vi for tilpasset vores forbrug til de indtægter vi har. Det er en øvelse som vi kender i de fleste hjem. Og det er aldrig rart, at skulle i gang med at prioritere mellem de ønsker som vi har

I kommunerne har vi en hel del lovbundne udgifter – altså udgifter som staten siger at vi skal betale, eller skal være medbetaler af. Det er for eksempel kontanthjælp, pensioner, sygedagpenge, anbringelser af børn uden for hjemmet osv. osv. Vi kan forsøge at få de syge hurtigere tilbage i arbejde, stresse kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde eller finde billigere tilbud til de børn, der har behov for særlig omsorg. Men grundlæggende er det opgaver, som vi skal løse, og som vi ikke kan gøre ret meget ved.  De sidste 2 år har det vist sig, at udgifterne på disse lovbundne områder er blevet stadig større, og nogle steder meget større end forudset, hvad skal vi så gøre. Skal vi sige: du kan ikke få kontanthjælp, for vi har brugt det beløb der var afsat i år.  Eller du kan ikke få sygedagpenge. Eller nu er der ikke flere børn der kan anbringes uden for hjemmet i år? Det kan vi jo ikke.

 Selvom både opgaver og udgifter vokser, må vi ikke opkræve flere penge til at betale med, så der er ikke andet at gøre end at finde pengene andre steder i budgettet. Det skal vi så gøre så lempeligt som muligt, helst så vi ikke ødelægger alt det vi har i dag.

Derfor har kommunalbestyrelsen bedt direktionen om at lave et sparekatalog, med forslag til på hvilke områder, der kan findes besparelser. Disse forslag skal politikkerne så forholde sig til, efter at brugerbestyrelser, råd og nævn, og medarbejdere har haft mulighed for at udtale sig. Jeg har de seneste dag kunne følge med i, at borgerne har oplevet, at forslagene allerede er politisk behandlet og vedtagne. Intet er mere forkert – for så giver det jo ikke mening, at sende forslagene i høring.  Nu skal vi, politikerne i Vordingborg Kommune, tage ansvaret for prioritering på os og finde frem til hvilke af de mange spareforslag, der reelt skal blive til noget.

At skulle finde steder at spare er jo som at vælge mellem pest og kolera, og der er ingen politiker som har det godt med at skulle spare hverken på børn, ældre eller andre følsomme områder. Jeg har selv mit hjerteblod i det vi laver som kommune, ikke mindst i vores daglige kerneopgaver for borgerne. Og jeg er ked af, at vi som kommune står overfor at skulle tage stilling til mulige nedskæringer i kerneopgaver. Men påtager vi os ikke selv opgaven nu, vil indenrigsministeriet på et senere tidspunkt pålægge os at løse opgaven. Og hellere selv bestemme hvilken retning vi skal gå, end blive udsat for endnu snerrende rammer.

I min daglige færden rundt i kommunen oplever jeg, at det summer af liv og engagement såvel i by som på land. Og at grobunden for at gennemførelsen af vores visioner om for det gode liv klart er til stede. Det må vi ikke ødelægge på trods af de udfordringer som vi står overfor lige her og nu, og vi kan finde løsninger, der er både langsigtede og nænsomme.