Tænk jer om

 Skal de mindre byer og lokalsamfund se i øjnene, at deres butiksliv stille og roligt vil blive afviklet ? Ja, det kan man frygte, når man ser på den liberalisering af lukkeloven, som der nu er under vejs. En liberalisering som i 2012 helt vil afskaffe lukkeloven og erstatte den med en helligdagslovgivning. En liberalisering som vil være med til at skabe et handelsliv med plads til de store og stærke, men væsentligt mindre plads – om i det hele taget plads – til de små og ikke så stærke. Der må derfor findes et kompromis, som giver fortsatte muligheder for landkommuner, de mindre byer og lokalsamfundene.

 Set ud fra den hidtidige udvikling vil det nuværende forslag om stort set frit slag betyde yderligere butikslukning i de mindre byer og i de små lokalsamfund. Det vil især ramme vores ældre borgere, og borgere som er ressourcesvage. Deres dagligdag vil blive væsentligt besværet, hvis deres nærbutik må lukke, og de skal køre til nærmeste større by – eventuelt med offentlig transport – for at handle. Også hvis det for eksempel bare er en liter mælk, som de skal købe. Kan vi være det bekendt? Det vil også gøre det endnu sværere for kommunerne at imødegå en yderligere affolkning af landdistrikterne. Ressourcestærke familier vil fraflytte og de kommunale serviceudgifter til ældre og ressourcesvage vil stige.

 Som borgmester for en landkommune, hvor selv hovedbyen er ”en mindre by”, er jeg selvfølgelig bekymret for, hvad en afskaffelse af lukkeloven vil betyde for landområder og udkantsområder. Men jeg har også den holdning, at både butikkerne på landet og i de små landsbyer og ikke mindst befolkningen har del i ansvaret for, hvad der vil ske. Butikkerne må således holde et rimeligt prisniveau og yde den gode service som gør, at borgerne har lyst til at handle hos dem, og som borgere må vi alle huske at handle lokalt – og ikke kun når vi lige står og mangler en enkelt ting. Gør vi ikke det, så har vi måske ikke fortjent at bibeholde det lokale forretningsliv.

 Vores egen indsats og et folketing som finder en fornuftig løsning, er det der skal til. Ellers får vi en dødsspiral, som stille og roligt også vil medføre lukning af specialbutikker i de mindre og mellemstore byer. Dermed undermineres den indsats, som kommuner og de handlende gennem mange år har gjort for at skabe interessante bymidter. Bymidter som med et spirende og alsidigt forretningsliv gør det attraktivt at bosætte sig i området, og dermed også attraktivt for virksomheder at slå sig ned der hvor arbejdskraften er.

 Den generelle samfundsudvikling går mod mere centralisering. Det er en udvikling, som vi ikke umiddelbart kan stoppe. Men i en tid hvor både landdistrikterne, de mindre byer og de mindre virksomheder allerede er under stærkt pres, er det vigtigt, at vi bruger de værktøjer, som vi har til at styre udviklingen i retningen af et Danmark i balance. Et Danmark hvor der er plads til andre end de store og stærke. I den forbindelse er lukkeloven et godt styringsværktøj. En yderligere liberalisering – eller en total afskaffelse – af lukkeloven er da heller ikke i tråd med det forslag til landsplanredegørelse for 2009, som regeringen har udsendt. Heri peger regeringen netop på et Danmark i balance med bosætning, vækst og erhvervsudvikling i hele landet og med bæredygtige og attraktive landdistrikter. 

 Jeg håber, at medlemmerne af både regeringen og folketinget vil huske på dette – også selv om de ikke selv bor på landet.